Invitation til event med Kristian Haagen og Leica

Passionen for eksklusive ure og Leica kameraer har mange ligheder. Præcision, håndværk, design og kvalitet i topklasse. Vi er derfor glade for at kunne invitere dig til en event, hvor du kan møde ur-ekspert Kristian Haagen og høre hans vinkel på de mange fællestræk, som findes imellem de to eksklusive produktgrupper.

Kristian er ved siden af sin passion for ure også Leica entusiast og anvender sit Leica Q2 kamera til mange af de urbilleder, som ses på hans Instagram profil og i hans bøger om ure.

Du kan glæde dig til en spændende snak om ure og Leica kameraer. På dagen vil du kunne møde en repræsentant fra  Leica, som vil vise en vifte af de legendariske produkter inklusive de nyeste kameraer og objektiver.

Det er gratis at deltage, men vi har kun et begrænset antal pladser.

 

OPDATERING: 

På dagen vil du også kunne se det nye Leica Q3, som blev introduceret d. 25. maj.

 

Tid og sted:

Torsdag d. 1. juni

Kl. 17.30 – 19.30

Goecker since 1862

Hejrevej 37 – 2400 København NV

 

BESTIL BILLET HER: 

 


Lidt mere om Kristian Haagen

Med en baggrund som passioneret ur-samler, konsulent i industrien samt mangeårig vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen Auktioner, kan Kristian underholde med facts og fortællinger og bringe nyt fra den spændende auktionsverden, hvor den ene verdensrekord efter den anden slås fra podiet. Kristian Haagen har udgivet intet mindre end otte bøger om armbåndsure og vil medbringe sin seneste udgivelse “Hashtags & Watches III” som kan købes på dagen. Haagen signerer naturligvis alle solgte bøger på aftenen.